Vælg en side

Vi har mega stor erfaring med Bryllupsfotografering i hele Jylland. Vi lytter først til hvad I planlægger for bryllupsdagen og hvor I måske kunne tænke Jer at bryllupsfotografen er med. Efter samtalen får I en oversigt for bryllupsfotograferingen med de opgaver og produkter I har spurgt på. Her er angivet priser pr. aktivitet og produkt så I kan tage stilling til de enkelte punkter.

Har I ikke set eksempler på det vi tilbyder på bryllupsmesser eller her i studiet er det en god ide at aftale et uforpligtende besøg i studiet så vi kan vise Jer det der fremgår i tilbudet. Den dag kan vi også rette tilbudet til hvis der er behov for dette. Omkring to uger før bryllupsdagen kontakter vi Jer for at stemme de sidste detaljer af og lave tilpasninger i tidsplanen for bryllupsfotograferingen hvis der er behov for dette.

Bryllupsfotografering

På selve bryllupsdagen

På bryllupsdagen er der så ro om fotograferingen I kan slappe af så vi sammen kan skabe gode bryllupsbilleder.Straks efter brylluppet når I har tid ser vi sammen alle bryllupsoptagelserne igennem på skærm her i studiet. Sammen kan vi sortere og vælge de bryllupsbilleder I ønsker til forskellige formål samt aftale bryllupsalbum og layout etc.

Når album layout er klar kan I se dette her for evt. tilrettelser før producerer Jeres bryllupsalbum.Både bryllupsbillederne og designer-album m.m. produceres på et professionelt fotolaboratorium. Dette sikre bedste kvalitet og holdbarhed af jeres bryllupsbilleder.

Bryllupsbilleder og tilbehør

Her ses eksempler, på noget af det tilbehør vi kan tilbyde. Vi taler sammen allerede  inden brylluppet om den stil I ønsker, så jeg også kan sikre, at vi får det billedmateriale som behøves, til den type bryllupsalbum I ønsker. Efter brylluppet når I har valgt de billeder I ønsker, ser vi igen på, hvordan vi bedst understøtter og præsenterer Jeres bryllupsbilleder.

Bryllupsalbum

Bryllupsalbummet har sider af karton med billeder på rigtig fotopapir, produceret på det profecionelle fotolaboratorium vi samarbejder med. Bryllupsalbummet er samlet som en bog, med rigtig bogbinding. 

Når I efter brylluppet, ser billederne igennem sammen med fotografen, aftales hvilke billeder der skal indgå, prioriteringen af disse og evt. valg af farve, sort/hvid eller sepia, samt type layout, cover, og det antal sider I ønsker.

I vælger typen af album, størrelse, antal sider og passepartout der skal bruges. Når I efter brylluppet, ser billederne igennem sammen med fotografen, aftales hvilke billeder der skal indgå, prioriteringen af disse og evt. valg af farve, sort/hvid eller sepia, og evt. print på cover.

Takkekort

Her er et lille udvalg af de mange takkekort der er at vælge i mellem. Alle har passepartout til billedet dermed kan modtageren så selv vælge om de vil lade billedet sidde i kortet eller tage det ud til montering i album eller ramme.

Når I henter Jeres billeder, kan vi hvis I ønsker det, vise billederne med relevante passepartout og rammeløsninger. Vi har også passepartout med bagstykke, så de kan fungere som ramme uden noget andet monteres. Disse er i forskellige design, og er beregnet til både at stå og hænge. 

Læs mere: